ANNONCE

To mænd efterlyses for forsøg på manddrab

22. januar 2020 12:40 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk og Ritzau Info

Sydøstjyllands Politi efterlyser onsdag en 22-årig og en 27-årig i en sag om forsøg på manddrab.

To mænd efterlyses for forsøg på manddrab
Efter et opgør mellem to kriminelle grupperinger på tankstationen Circle K på Allégade i Horsens efterlyste Sydøstjyllands Politi. Foto: Local Eyes

Torsdag aften den 16. januar 2020 udspillede der sig et voldeligt sammenstød mellem to kriminelle grupperinger på Circle K på Allégade i Horsens.

Se mere video hos Local Eyes

De to grupper kom op at toppes, og en 24-årig mand blev stukket flere gange. Sydøstjyllands Politi efterlyser nu to mænd (navn og alder på de to mænd har tidligere fremgået af artiklen. De to mænd har siden meldt sig selv, og deres navne, aldre og fotos af dem er derfor fjernet /red.)

Artiklen fortsætter efter videoen

Det skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

24-årig mand stukket

Under opgøret på Circle K blev en 24-årig mand stukket.

– To grupper mødes i to forskellige biler på tankstationen – formodentlig tilfældigt. De har et eller andet kørende mellem sig. Det gør, at der sker nogle forskellige ting.

– Den ene gruppe angriber den anden, og en person (den 24-årige, red.) bliver tildelt nogle knivstik, da han sidder i den anden bil, sagde politikommissær ved Sydøstjyllands Politi Jens Møller.

Forsøgte at køre to mænd ned

Den 24-årige mand, der blev stukket, er efterfølgende blevet varetægtsfængslet for vold. Han forsøgte nemlig at køre to personer fra den anden gruppering over, så de måtte springe for livet.

Siden har Sydøstjyllands Politi været interesseret i at komme i kontakt med to mænd.

Politiet har fra overvågningsbilleder fra stedet været klar over identiteten af de to mænd, men de har ikke meldt sig, derfor efterlyses de med navn og foto onsdag formiddag.

Hvor opholder de sig?

Sydøstjyllands Politi har været i kontakt med de to mænds advokater, men ingen af dem har ønsket at melde sig til politiet.

Den ene beskrives som værende 196 centimeter høj og almindelig af bygning. Han har kort, mørkt hår og blå-grønne øjne.

Den anden beskrives som værende 175 centimeter høj og almindelig af bygning. Han har kort, mørkt hår, brune øjne og skæg på hagen.

I galleriet ovenfor kan du se billeder af de to efterlyste gerningsmænd. (Billederne er fjernet /red.)

Hvis du ved, hvor de to gerningsmænd opholder sig, kan du kontakte politiet på 114.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu