ANNONCE

To på vandscooter – den ene faldt af

29. juni 2020 20:00 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Der har mandag aften været en større redningsaktion i vandet ud for Risskov ved Aarhus.

To på vandscooter - den ene faldt af
En større redningsaktion blev udløst. Foto: Øxenholt Foto

Der har mandag aften været en større redningsaktion i vandet ud for Risskov nord for Aarhus.

To var ude at sejle på vandscooter – pludselig var der dog kun én på scooteren.

Det fortæller vagtchef Bo Christensen fra Østjyllands Politi til Newsbreak.dk.

Og føreren af vandscooteren kunne ikke finde sin kammerat.

Helikopter og både i vandet

Det fik den store alarm til at gå, og både en redningshelikopter samt et af Søværnets større fartøjer, P521 Freja, deltog i redningsaktionen foruden redningsfartøjer.

Og det lykkedes, fortæller vagtchef Bo Christensen:

– De fandt ham. Han har det fint efter omstændighederne, men han skal lige have varmen igen.

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu