To personer har vundet 15 millioner kroner

16. juni 2019 18:22 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Lotto-millionerne blev fordelt lørdag.

To personer har vundet 15 millioner kroner
Hele fire danskere er blevet millionærer i denne weekend. Foto: Danske Spil

Lørdag aften blev fire danskere rigere. Markant rigere. Førstepræmien i Lotto lød nemlig på 30 millioner kroner, men der var faktisk hele to spillere, der havde de prisgivende syv rigtige, oplyser Danske Spil i en pressemeddelelse.

Det vil sige, at de hver især fik en halv pulje. 15 millioner kroner. Lige ned i lommen, sådan da. Begge vinderne spillede via et Plus-abonnement, hvorfor Danske Spil har let adgang til kontakt.

Et kuriosum er dog ifølge Danske Spil, at begge vindere har flere gevinster på den samme kupon. Den ene af dem kommer fra Holstebro Kommune, mens den anden er fra Ringkøbing-Skjern.

Som vanen byder, bliver de tilbudt millionærrådgivning.

I denne uge har to – også vanen tro – vundet en million på den såkaldte millionærgaranti. Den ene millionærgarantivinder har købt sin kupon i SuperBrugsen i Gedved i Midtjylland. Danske Spil har endnu ikke hørt fra den vinder, så har man købt en kupon i SuperBrugsen i Gedved, er det en god ide at få den tjekket, opfordrer spiludbyderen.

Den anden millionærgaranti blev vundet på en kupon købt på nettet af en spiller fra Odense Kommune. Her kontakter Danske Spil vinderen.

Denne uges vindertal er:

3, 4, 6, 7, 8, 9, 23

Tillægstal

33

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu