To på sygehuset efter flystyrt på Bornholm

7. juni 2019 16:54 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk og Ritzau Info

Fredag eftermiddag er et fly med to personer styrtet ned på Bornholm. Deres tilstand kendes ikke.

To på sygehuset efter flystyrt på Bornholm
Arkivfoto: Nils Meilvang/Scanpix.

Opdatering 17.27: 

Bornholms Politi oplyser på Twitter, at der var tale om et sportsfly, der tidligere på dagen styrtede ned på Bornholm. Ombord på flyet sad der to personer.

– Flyet styrtede af endnu ukendte årsager ned 4-500 meter sydøst for lufthavnen, hvor det ramte træerne, skriver Bornholms Politi.

De to personer er kørt til Bornholms Hospital, i ukendt tilstand. Politiet oplyser, at Søndre Landevej, der blev spærret for trafik efter ulykken, igen er åbnet for trafik.

Original artikel 16.55: 

Et topersoners fly er fredag eftermiddag styrtet ned på Bornholm.

Det oplyser vagthavende ved Bornholms Politi, der ved 16.30-tiden ikke kan oplyse yderligere.

Ifølge Bornholms Tidende er flyet styrtet ned i skoven ved Søndre Landevej omkring en kilometer fra lufthavnen.

Avisens mand på stedet fortæller, at brandvæsnet har hældt skum på flyet.

En ambulance er kørt til sygehuset med politieskorte, skriver Bornholms Tidende på sin hjemmeside.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu