ANNONCE

To redningsaktioner på kort tid

19. oktober 2020 16:13 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Begge endte godt.

Politi og beredskab fik pludselig travlt, da der på under en halv time indløb to anmeldelser om mulige drukneulykker tæt på hinanden mandag eftermiddag.

Den første indløb klokken 14.36.

Her gik anmeldelsen på, at to var faldet over bord fra en mindre båd ud for Hørve på Vestsjælland:

– Det lykkedes dem heldigvis at svømme i land selv, siger vagtchef Boye Rasmussen fra Midt- og Vestsjællands Politi til Newsbreak.dk.

Kort tid efter var den gal igen.

Klokken 15 fik man en anmeldelse om en herreløs båd, der drev rundt i Lammefjorden 7-8 kilometer derfra:

– Og nu havde vi jo helikopter i luften og det hele, så vi fortsatte på den anden side, siger vagtchefen.

Det viste sig, at båden havde revet sig løs fra sin fortøjning, og der ingen fare var på færde.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu