To stadig i livsfare efter voldsom ulykke

16. juni 2019 19:44 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Et ægtepar i 70'erne er stadig i livsfare efter voldsomt sammenstød med minibus lørdag, skriver EB.dk.

Et ægtepar – mand på 78, kvinde på 77 – fra Odder syd for Aarhus er ifølge Ekstra Bladet stadig i livsfare efter en alvorlig trafikulykke, der skete lørdag.

Parret kørte i personbil frontalt sammen med en minibus, hvor der befandt sig 11 unge mennesker fra udlandet. Midt- og Vestjyllands Politi oplyser søndag til eb.dk, at det ved en fejl blev oplyst, at tre personer var alvorligt kvæstet.

Det er altså kun to, ægteparret, men de er fortsat i livsfare.

– De er begge to stadig i kritisk tilstand, siger vagtchef Ralf Høgedal til Ekstra Bladet søndag.

Ulykken skete lørdag klokken 11.15 ved Odby i Thyholm, og som Newsbreak.dk lørdag kunne berette blev vejen i den forbindelse komplet spærret for trafik.

Allerede lørdag luftede politiet en formodning om, at ulykken var sket, fordi personbilen var kommet over i den modsatrettede vejbane. Det er søndag endnu formodningen, men årsagen er ukendt.

Parret er – på grund af deres tilstand – ikke blevet afhørt. Deres pårørende er blevet underrettet.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu