To store Mercedeser brager sammen i kryds

23. april 2019 22:01 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Et færdselsuheld i Ishøj har tirsdag kostet store materielle skader på to dyre biler.

To Mercedes-ejere græder formentlig sig selv i søvn tirsdag aften, efter deres biler har fået omfattende skader i et trafikuheld i Ishøj tirsdag aften.

De to biler kørte sammen i krydset mellem Ishøj Parkvej og Ishøj Søvej, skriver Sjællandske.

Begge biler fik ved uheldet store materielle skader. To personer blev yderligere kørt til skadestuen, men deres kvæstelser var ikke alvorlige, skriver avisen.

Ifølge Sjællandske tyder det på, at den ene af parterne i uheldet ikke har holdt sin vigepligt, men foreløbigt er ingen sigtet.

Newsbreak.dk har forgæves forsøgt at kontakte Københavns Vestegns Politi for en kommentar.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu