To stukket med kniv: Syv unge anholdt

7. juli 2019 22:08 | Af: Jon Tolstrup Jensen, jj@newsbreak.dk

To grupperinger har været i et blodigt opgør.

I Aalborg har der søndag aften været et opgør mellem to grupperinger af unge drenge.

Det er endnu småt med informationer, men vagtchef ved Nordjyllands Politi Jess Fallberg kan overfor Newsbreak.dk bekræfte, at der har været et slagsmål.

– Jeg kan ikke sige ret meget andet end, at der er to grupperinger, der har været i slagsmål, forklarer vagtchefen og fortsætter:

– Der er to, der er kommet lettere til skade.

Der er indtil videre syv unge mennesker, der er blevet anholdt oplyser Jess Fallberg til Newsbreak.dk.

– Der har været en kniv indblandet, men der er heldigvis kun lette skader, forklarer vagtchefen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu