To varebiler kørt sammen: Motorvej spærret

11. februar 2019 07:21 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

Der er mandag morgen sket et større færdselsuheld på motorvej E47, Køge Bugt Motorvejen.

To varebiler kørt sammen: Motorvej spærret
Der er helt spærret på Køge Bugt Motorvejen fra Køge mod Avedøre mellem frakørsel 31a, Solrød S, og frakørsel 30, Solrød N. Arkivfoto.

Opdatering 08.17: Samtlige vognbaner er nu åbne.

Køge Bugt Motorvejen, E47 fra Køge mod Avedøre i nordgående retning mellem frakørsel 31a, Solrød S, og frakørsel 30, Solrød N, er mandag morgen spærret.

Det bekræfter kommunikationsrådgiver Maria Sander Hansen, Midt- og Vestsjællands Politi, over for Newsbreak.dk.

– Det er to varebiler, der er kørt sammen. Jeg har endnu ingen meldinger om hvorvidt der er tilskadekomne. Vi er derude og vil forsøge at åbne det ene spor op, når det er muligt, siger Maria Sander Hansen.

Hvornår det sker – og hvornår der igen er helt ryddet op på Motorvejen, kan Maria Sander Hansen ikke sige noget om.

Ulykken blev meldt klokken 7.01.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu