Toårig druknet i oppusteligt badebassin

26. juli 2019 10:20 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Der var knap en halv meter vand i bassinet.

Toårig druknet i oppusteligt badebassin
Den toårige dreng druknede i et badebassin med under en halv meter vand i. ARKIVFOTO: Scanpix
Del:

En ulykke har ramt en familie, hvis toårige barn torsdag aften badede i et oppusteligt badebassin og druknede i vandet. Det skriver norske VG. Der var under en halv meter vand i bassinet, og trods en times førstehjælp døde barnet.

Til avisen oplyser politiet i distrikt Agder, at drengen kom under vandet, men at det er usikkert, hvor længe han lå der, før det blev opdaget.

– Lige nu er vi i en fase, hvor det er vigtigere at tage sig af pårørende end meget andet, men undersøgelsen af, hvad der er sket, kommer til at ske sideløbende. Vi har også haft kriminalteknikere på stedet, hvilket er rutine ved sådanne dødsfald, siger operationsleder Knut Odde til avisen.

Han siger desuden, at det – trods det lave vand – er noget, der sker for ofte, at børn drukner. Derfor er det vigtigt altid at holde børn under opsyn, når de er i nærheden af vand.

Flere gange i løbet af torsdag aften var VG i kontakt med politiet, der beskrev situationen som alvorlig. Først klokken 00.30 blev drengen officielt erklæret død. De pårørende er underrettet.

Det fremgår ikke, hvilken nationalitet familien har. Ulykken er sket i Vennesla ikke langt fra Kristiansand, hvor til blandt andre færgen fra Hirtshals sejler.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu