ANNONCE

Toårig pige død i brand

9. februar 2021 09:07 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Politiets teori er, at branden er opstået i forbindelse med ild i brændeovn

En kraftig brand brød mandag aften ud i en stor trævilla i Gullspång i Sverige.

Ni personer, heraf fem børn, var i huset, da branden brød ud. Det skriver Expressen.

Fem personer nåede at redde sig selv ud, inden brandvæsenet ankom til stedet.

På stedet reddede brandvæsenet yderligere tre ud, men en enkelt, en toårig pige, kom ikke ud i live. Det oplyser Hans-Jörgen Ostler, pressetalsmand hos politiet i Region Väst til Expressen:

– Det er en frygtelig forfærdelig begivenhed, siger han.

En anden person er kørt på sygehuset med skader på sit ene ben, oplyses det.

Efterforskes

Politiet efterforsker nu sagen for grov uagtsomhed.

Politiets teori er nemlig, at branden opstod i en brændeovn:

– Vi tror, vi ved, hvordan det skete, men det skal undersøges nærmere, siger Mattias Skarin, der er efterforskningsleder hos politiet.

Omkring 20 brandfolk deltog i slukningen på stedet.

Bygningen var allerede overtændt, da de ankom, og tirsdag morgen arbejdes der stadig på stedet.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu