ANNONCE

Tør du gå hen over de vilde tigere?

17. marts 2021 09:49 | Af: Claus Jessen, cj@newsbreak.dk

Knuthenborg Safaripark indretter et helt anlæg for pensionerede cirkus-tigere fra Spanien

Tør du gå hen over de vilde tigere?
Foto: Knuthenborg Safaripark.

Danmark får nu Europas største tigeranlæg – oven i købet med en vis portion gys.

Der bliver nemlig mulighed for at gå hen over de vilde dyr i fem meters højde.

Det er Knuthenborg Safaripark, som indretter et helt anlæg for pensionerede cirkus-tigere fra Spanien. På længere sigt skal der også være plads til såkaldte ‘rescue-tigere’, skriver safariparken i en pressemeddelse.

Med det nye tigeranlæg vil tigerne kunne være udenfor hele året rundt.

Det nye anlæg vil åbne i slutningen af maj i år.

Lang gangbro over tigerne

Som et særligt trækplaster bliver en 200 meter lang gangbro opført i fem meters højde. Herfra vil publikum kunne studere de vilde dyr på helt tæt hold.

– Velfærd og naturlige miljøer er i centrum samtidig med, at gæsterne får en fantastisk dyreoplevelse, fastslår Christoffer Knuth, der er direktør i safariparken.

Knuthenborg Safaripark har tidligere taget dyr fra cirkus til sig. Fire pensionerede cirkuselefanter fik sidste år plads i parken.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu