Mand ramt af tog

11. marts 2019 17:09 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

En mand er blevet ramt af et tog.

Opdatering klokken 19.28:

DSB oplyser nu, at togdriften er genoptaget.

Opdatering klokken 18.27: 

Manden er ifølge Ekstra Bladet død.

Original artikel:

Der kører i skrivende stund ikke tog mellem Slagelse og Ringsted, oplyser DSB.

Situationen er ifølge DSBs side for trafikinformation, at der er sket en personpåkørsel ved Sorø.

Vagtchef Mikkel Kjærgaard fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser til Newsbreak.dk, at der er tale om en mand.

– Ellers er det for tidligt at sige noget om, hvad der er sket, tilføjer han. Det er også uvist, om manden er død.

Anmeldelsen kom klokken mandag 16.53.

“Vi kan endnu ikke sige, hvornår togene kører igen – Vi afventer en melding fra politiet og vender tilbage hurtigst muligt”, skriver DSB.

Opdateres …

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu