ANNONCE

Livsfarligt hærværk lammer togdrift

8. januar 2021 08:36 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Ukendte gerningsmænd er angiveligt skyld i, at togdriften ved Værløse Station er lammet.

Livsfarligt hærværk lammer togdrift
Brand lammer togdriften. Arkivfoto: Scanpix

Citathistorie, TV2 Lorry:

Et elskab ved Værløse Station i Nordsjælland stod tidligt fredag morgen i flammer, og det lammer nu togdriften på strækningen mellem Farum Station og Hareskov Station i begge retninger.
Det oplyser Banedanmark, Nordsjællands Politi og Frederiksborg Brand og Redning til TV 2 Lorry.

Politikredsen fik anmeldelsen 04.26 og er ved at undersøge de nærmere omstændigheder.

Brandvæsenet rykkede ud til Værløse Station efter tip fra en borger, der havde “set flammer på banelegemet,” siger Rene Bech, indsatsleder ved Frederiksborg Brand og Redning.

– Det viser sig, at der er nogen, der har skubbet en aviscontainer ned på skinnerne og anrettet et bål ved elskabet. På videoovervågningen kan man se to drenge, og det ser ud som om, de ved, hvad de laver, siger Rene Bech til TV 2 Lorry.

Banedanmark bekræfter over for TV 2 Lorry, at der er sket hærværk på et elskab på Værløse Station fredag morgen. Togdriften er indstillet på ubestemt tid, lyder meldingen.

Hærværket på elskabet har betydning for signalsystemerne, og man er nu ved at reparere fejlen, oplyser Banedanmark.

DSB har indsat togbusser i begge retninger mellem Farum og Hareskov Station.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu