Tom Jones fik tæsk af konen: Utro med 250 kvinder

16. oktober 2015 18:24 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Tom Jones fik tæsk af konen: Utro med 250 kvinder
Den nu 75-årige popstjerne, Tom Jones, har indtil nu arbejdet sig gennem 250 kvinder, mens han har været gift med sin Linda. Arkivfoto: Scanpix.
Den nu 75-årige popstjerne, Tom Jones, har indtil nu arbejdet sig gennem 250 kvinder, mens han har været gift med sin Linda. Arkivfoto: Scanpix.

Den nu 75-årige popstjerne, Tom Jones, har indtil nu arbejdet sig gennem 250 kvinder, mens han har været gift med sin Linda. Arkivfoto: Scanpix.

Pop-stjernens hustru har levet med utroskaben, men eksploderede da hun læste om en affære i avisen

Den engelske popstjerne Tom Jones har aldrig været nogen kostforagter, når det gælder smukke kvinder.

I et åbenhjertigt interview på BBC har den 75-årige kvindebedårer nu åbenhjertigt erkendt, at han har været sin hustru utro med mindst 250 forskellige kvinder.

Tom har været gift i 58 år med Linda. Hun har stort set altid accepteret de mange sidespring. Men ville dog ikke høre om dem – og endnu mindre læse om dem i avisen.

Hun var rasende

En gang kom det til direkte slagsmål mellem ægtefællerne, da endnu et af Tom Jones’ affærer blev omtalt i avisen.

– Hun var mest af alt rasende over, at andre kunne læse om det i avisen. Vi har altid haft et bundsolidt ægteskab. Hun kender mig bedre end nogen anden. Men hun blev rasende og såret. Og så blev jeg ked af det. Hun slog mig også adskillige gange, mens jeg stod op ad væggen, beretter Sir Tom Jones i BBC interviewet.

Den gamle crooner siger, at konen havde den holdning, at ’så længe jeg ikke ser eller læser om det, så…’

Stærk kærlighed

– Vores kærlighed er meget stærk. Og så kan man leve med meget andet, fordi man ikke ønsker at ændre tingene. Selvfølgelig er jeg ked af det. Det skete i fortiden. Nu er jeg ældre og klogere, håber jeg da.

I interviewet understreger den adlede stjerne da også, at han kun er blevet forelsket én gang i sit liv. Og det var i Linda.

– Jeg har aldrig følt noget lignende før eller siden.

Konen fan af mig

Ifølge Tom Jones, som aldrig har sat sit lys under en skæppe, har Linda hele livet været en stor fan af ham.

Hun deltog ofte i hans koncerter, så hun kunne se, hvad der foregik på scenen.

– Hun forstod det. Hun sagde til mig, at hun også var min fan. Hun var ikke vred på kvinderne. Jeg ville have gjort det samme som dem, hvis jeg ikke var gift med dig, sagde hun. Det vigtigste var for hende, at jeg altid kom hjem til hende igen.

ER DET OK AT VÆRE UTRO UNDER DE OMSTÆNDIGHEDER, SOM TOM JONES HAR VÆRET DET ? DELTAG I DEBATTEN I FACEBOOK-BOKSEN HER UNDER ARTIKLEN.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu