ANNONCE

Trækker støtten: Løkke i store problemer

27. august 2019 04:29 | Af: Newsbreak.dk

Der er brug for et nyt formandskab i Venstre, lyder konklusionen fra Venstres kommuneformænd i Region Midtjylland.

Trækker støtten: Løkke i store problemer
Der venter Lars Løkke Rasmussen en sej kamp, hvis han skal blive som formand for Venstre. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Der er brug for en ny formand – og en ny næstformand.

Det blev konklusionen, da Venstres kommuneformænd i Region Midtjylland mandag aften var samlet på Pårup Kro i Engesvang for at drøfte situationen i partiet.

Det skriver Jyllands-Posten.

Over de seneste dage er Venstres lokale kræfter i både Nordjylland og Syddanmark nået frem til en lignende konklusion, men mødet i Midtjylland var af mange ventet med stor spænding, da der her er tale om klassisk Venstreland med afgørende indflydelse i organisationen.

Løkke vil blive

Mindre end et døgn før mødet i Midtjylland offentliggjorde Lars Løkke Rasmussen (V) en video, hvori han meddelte, at han har i sinde at blive som partiformand, og at han ønsker at fremrykke Venstres landsmøde – der efter planen skulle have været afholdt i november – så der hurtigt kan komme klarhed om persongalleriet i partiet.

Videoen fik en række af Venstres folketingskandidater – herunder Jakob Ellemann-Jensen – til i udtrykke klar støtte til Løkkes fortsatte virke.

I Midtjylland er der støtte til at fremrykke landsmødet – men ikke støtte til Løkke som formand, fortæller flere af deltagerne på mandagens møde til Jyllands-Posten.

Artiklen fortsætter under videoen

Heller ikke næstformand Kristian Jensen, der selv er fra Herning, har dermed midtjydernes opbakning til at fortsætte i formandskabet.
Ingen andre formandskandidater har indtil videre meldt sig på banen, “men der er mange gode mennesker i Venstre,” lyder det fra en af mødets deltagere.

På mødet blev det besluttet, at Midtjyllands regionsbestyrelsesformand, Jens Nicolai Vejlgaard, inden længe skal informere Venstres formandskab om beslutningen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu