ANNONCE

Træner sendte nøgenbilleder til børn på Snapchat

6. september 2019 10:56 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Nu er sagen efterforsket færdig. Det blev til i alt 64 forhold.

Træner sendte nøgenbilleder til børn på Snapchat
Den 21-årige brugte Snapchat til at sende nøgenbillederne. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

I maj blev en 21-årig mand, ungdomstræner i Skive IK og lærervikar, sigtet for blufærdighedskrænkelse; blandt andet ved at sende nøgenbilleder af sig selv – via Snapchat – til børn under 15 år. Nu har efterforskningsholdet givet sagen videre til anklagemyndigheden – og den var mere omfattende, end først beskrevet.

Det skriver Skive Folkeblad.

Da kendskabet til forholdene kom frem, blev der handlet hurtigt i idrætsklubben.

– Vi holdt et ekstraordinært bestyrelsesmøde, hvor han også var til stede. Her blev han suspenderet med øjeblikkelig virkning, sagde Peter Svendsen, formand i Skive IK, dengang til Newsbreak.dk.

– Vi er færdige med at efterforske sagen nu, hvor vi har indsamlet data og afhørt både de berørte børn og den sigtede, fortæller efterforskningsleder Christian Toftemark Jørgensen fra Midt- og Vestjyllands Politi til Skive Folkeblad.

64 forhold

I alt blev det til 64 forhold; 50 tilfælde af blufærdighedskrænkelse og 14 tilfælde af besiddelse af børneporno.

Den 21-årige har også fået 14 drenge til at sende billeder af ‘seksuel karakter’ sig.

Ifølge Christian Toftemark Jørgensen erkender den 21-årige.

Seksuelle krænkelser

Red Barnet fortæller om sin hjemmeside om seksuelle krænkelser over for børn.

Her kan du også få råd til at tackle dem.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu