ANNONCE

Trafiktåbe taget med 156 i timen

1. marts 2021 19:09 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Fik inddraget kørekortet på stedet

Trafiktåbe taget med 156 i timen
Bilisten blev stoppet her på MIddelfartvej ved Stegsted vest for Odense. Foto: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

En 22-årig mand fra Odense får fra nu af slidt sine skosåler.

Han er mandag snuppet med voldsomme 156 kilometer i timen på Middelfartvej ved Stegsted vest for Odense. Her må man køre 70 kilometer i timen.

Derfor fik manden inddraget sit kørekort på stedet – og måtte fortsætte på gåben, skriver Fyns Politi på Twitter.

Ved hastighedsoverskridelser på mere end 100 procent kan kørekortet inddrages øjeblikkeligt.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu