Trafikulykke: 18-årig ung mand anholdt

6. september 2019 08:05 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

To personbiler kørte tidligt fredag morgen sammen nord for Aarhus.

Det er heldigvis de færreste, der kører rundt med sprit i blodet en tidlig fredag morgen.

Men det er, hvad Østjyllands Politi mistænker en 18-årig ung mand for, der tilsyneladende var skyld i en ulykke på Elstedvej i Lystrup nord for Aarhus fredag morgen kort før klokken 6.

Her kørte to biler sammen.

I første omgang kom der en melding om fastklemte i forbindelse med ulykken, men det viste sig heldigvis ikke at være tilfældet.

– Vi kan konstatere, at der ikke er væsentlig personskade ved episoden, siger vagchef Flemming Lau, Østjyllands Politi, til Newsbreak.dk.

Den 18-årige mistænkes ud over spritkørsel også for at have overtrådt sin vigepligt og han er efterfølgende blevet anholdt.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu