Trafikulykke: Ambulance under udrykning kører ind i bil

20. oktober 2017 21:45 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

Ambulancen, der havde en patient liggende bag i, kørte øjensynligt over for rødt lys - og ramte ind i en anden bil.

Trafikulykke: Ambulance under udrykning kører ind i bil
Det var her i krydset Dronningens Boulevard/Messevejen, ulykken skete. Foto: Google Maps.

En ambulance med en patient bag i bilen kørte fredag eftermiddag sammen med en anden bil. Ulykken skete fredag klokken 17.21 i krydset Dronningens Boulevard/Messevejen i Herning. Det oplyser vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi til Newsbreak.dk.

– Vi har ikke styr på alle detaljerne endnu. Men det tyder på, at ambulancen, der kørte med udrykning, kørte over for rødt lys og der ramte sammen med den anden bil, fortæller vagtchef Henrik Nielsen, Midt- og Vestjyllands Politi, til Newsbreak.dk.

– I ambulancen lå en kvinde. Hun er sammen med en Falck-redder kørt på sygehuset. De to personers tilstand kender jeg ikke på nuværende tidspunkt. Vi forsøger stadig at finde ud af hvad der nøjagtigt er sket, siger Henrik Nielsen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu