Traktor bukker under for vildt overlæs

25. januar 2020 06:49 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

En traktor kom kørende meget langsomt. Den blev stoppet.

Traktor bukker under for vildt overlæs

Overlæs kan være både en rigtig dum ide og meget farligt.

En traktorfører blev søndag stoppet – med et læs på et halvt ton. Det er for meget. Alt for meget.

Det skriver Sydøstjyllands Politi på sin Facebookside.

Artiklen fortsætter under videoen

Den 34-årige traktorfører havde læsset sin ældre IH traktor med en cirka 500 kilo rundballe.

Ifølge politiet løftede begge forhjul sig flere gange mellem fem og 10 centimeter fra asfalten, da politiet fik øje på traktoren sneglende hen ad vejen.

“Traktoren tiltede heldigvis ikke helt, fordi rundballen hang så langt udover traktorens hydraulik-arme, at den slæbte hen ad jorden”, skriver Sydøjstyllands Politi i opslaget.

Ud over sigtelsen for ikke at have mindst 20 procent af traktorens faktiske totalvægt hvilende på de styrende hjul, så noterede politiet også traktorføreren for bøder for bremsepedaler, der ikke var sammenkoblet, manglende afmærkning for langsomtkørende køretøj og for manglende registrering.

Derfor på en søndag

Føreren vidste godt, den var helt gal og sagde blandet andet, at han netop havde valgt at køre turen på en søndag, da han regnede med, at risikoen for at blive standset af politiet var noget mindre her.

“Men, det var jo ikke lige tilfældet. Vi arbejder altså også om søndagen – også Tungvognscenter Syd!”, slutter opslaget.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu