Tre-årig gik hjemmefra – om natten

25. juni 2019 14:36 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

En tre-årig dreng blev fundet på en tankstation natten til mandag. Den tre-årige ledte efter sin mor.

Tre-årig gik hjemmefra - om natten
En tre-årig dreng blev fundet natten ti mandag, da han gik alene på gaden i meget lidt tøj. Foto: Rene Gammelmark/ Arkiv

En tre-årig dreng vandrede natten til mandag rundt alene på gaden. Det så en 19-årig mand, som anmeldte det til politiet.

Det viste sig, at drengen savnede sin mor og var derfor taget ud for at finde hende. Det skriver Sn.dk.

Tankstation

En 19-årig mand anmeldte natten til mandag omkring klokken 02.44, at han havde set en tre-fire-årig dreng gå alene på gaden i nærheden af en tankstation ved Asnæs.

Drengen var kun iført lidt tøj. Efter at manden havde taget kontakt til politiet, tog han kontakt til drengen, som han blev sammen med indtil politiet kom.

Savnede sin mor

Politiet identificerede ham, og bragte ham tilbage til sin bopæl få hundrede meter fra tankstationen. Her mødte politiet en chokeret far.

Drengen var hoppet ud af vinduet, efter han spontant havde udtalt, at han savnede sin mor.

Politiet har efterfølgende ikke tænkt sig at inddrage de sociale myndigheder, da de har fundet forholdene i familien helt i orden.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu