Tre biler i uheld: En tilskadekommen

21. januar 2020 19:15 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Der er tirsdag aften sket et trafikuheld på Rute 22 mellem Slagelse og Næstved.

Rute 22 mellem Slagelse og Næstved var tirsdag aften spærret for trafik ved den lille by Kyse nogle kilometer uden for Næstved. Det skyldtes et frontalt sammenstød, bekræfter Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

– Af uvisse årsager kører to biler frontalt ind i hinanden på vejen, siger politiets vagtchef Jan Nielsen til Newsbreak.dk.

Efterfølgende kører en tredje bil op bag i en af de to primære involverede. Denne tredje bil får kun mindre skader. De to øvrige vurderes umiddelbart til at være meget skadede, og politiet betegner uheldet som alvorligt.

Sådan forholder det sig dog ikke, korrigerer politiet sig selv.

– Der er en tilskadekommen, og det er heldigvis ikke alvorligt, siger Nielsen, der ikke kender til den tilskadekomnes alder eller køn.

Uheldet, der blev anmeldt klokken 17.11, resulterede i et større oprydningsarbejde, men det er nu overstået, og vejen er igen fuldkommen farbar.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu