ANNONCE

Bus i alvorlig ulykke: Tre dræbt

19. juli 2020 08:42 | Af: Ritzau Fokus

Tre er døde, og flere er kvæstet, efter at chauffør mistede kontrol over turistbus i canadisk nationalpark.

Tre er døde, mens flere er i kritisk tilstand efter en busulykke i Jasper Nationalpark i den canadiske provins Alberta.

Det bekræfter lokalt politi, skriver det canadiske medie Global News.

Ulykken er sket lørdag eftermiddag lokal tid i et af de mest populære turistområder i det vestlige Canada. Der var 27 personer om bord, da chaufføren mistede kontrol med bussen og angiveligt rullede ned ad en bakke.

Ifølge politiet er tre døde i ulykken, mens “et antal andre passagerer” er alvorligt kvæstede. Flere af de tilskadekomne er blevet fløjet fra stedet i helikopter og herefter transporteret videre til hospitaler i ambulancer, beretter lokale tv-stationer.

Der er tale om en bus ejet af selskabet Pursuit.

Det er et firma, som tager især turister med på sightseeingture til Athabasca-gletsjeren.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu