Tre er blevet lottomillionærer: Hvem er I?

29. januar 2019 11:44 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

En person har vundet seks millioner kroner.

Tre er blevet lottomillionærer: Hvem er I?
Tre personer er blevet millionærer i weekenden. De har endnu ikke henvendt sig. Foto: Colourbox.

Tre personer kan efter weekenden skrive ‘millionær’ på CV’et. De har dog endnu ikke givet sig til kende.

Det oplyser Danske Spil i en pressemeddelelse. 

Det var ikke kun det danske håndboldlandshold, der i weekenden blev forgyldt.

En heldig Lotto-vinder fra Herning Kommune kan se frem til at få sat seks millioner kroner ind på kontoen, efter at have ramt de syv rigtige vindertal i weekendens Lotto-trækning. Manden er Plus-spiller og har således spillet via abonnement.

To millionærer – på ‘garantien’

Også to andre spillere kan glæde sig over at være blevet millionærer; nemlig på Millionærgarantien, hvor man bliver millionær, selvom man har 0 rigtige.

De to vindere har købt deres kuponer i henholdsvis SuperBrugsen i Solbjerg, der ligger i Aarhus Kommune samt i Føtex på Rådhus Alle i Frederikshavn.

Det kan nok være en ide lige at tjekke kuponen en ekstra gang. Måske er det dig?

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu