ANNONCE

Superligaen klar til flere tilskuere

12. juni 2020 21:03 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk og Ritzau Info

Et prøveforløb skal give erfaringer med, hvordan man sikrer afstand mellem flere tilskuere ved fodboldkampe.

Superligaen klar til flere tilskuere
Papfigurer til fodbold. Snart kan det være den ægte vare igen. Foto: Scanpix

Tre kampe i Superligaen skal som en del af en forsøgsordning afvikles med flere end 500 tilskuere.

Det er Folketingets partier blevet enige om fredag aften, oplyser Charlotte Broman Mølbæk, der er kulturordfører i SF.

Der bliver nedsat et evalueringsudvalg bestående af Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed, Rigspolitiet, DBU og Divisionsforeningen.

Udvalget skal udvælge de tre fodboldkampe, der skal medvirke i forsøget, og beslutter, hvor mange tilskuere der kan lukkes ind til kampene.

Det vil afhænge af, hvordan de enkelte stadioner er udformet, da der skal kunne sikres tilstrækkelig afstand mellem tilskuerne.

Udvalget skal overvåge og evaluere prøveordningen – og deres vurdering skal efterfølgende lægge til grund for en politisk beslutning.

Disse kampe udtaget

Ifølge DR bliver der i udkastet til aftalen lagt op til, hvilke kampe, der kan blive udtaget til forsøgsordningen.

Den 20. juni kan der vælges mellem  AaB -FC Nordsjælland eller AC Horsens mod Randers FC.

Den 21. juni foreslås enten Brøndby-FC København eller FC Midtjylland-AGF. Den 22. er kampen mellem Lyngby og OB på tale.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu