ANNONCE

Tre kvinder fundet dræbt: Spædbarn forsvundet

29. januar 2020 22:52 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk
 
Tre kvinder fundet dræbt: Spædbarn forsvundet
Barnet er ikke fundet. Genrefoto.

Politiet i Miami forsøger at finde et nyfødt barn, der forsvandt tidligere på ugen. Det skriver NBC Miami.

Barnet forsvandt samtidig med dets far, Ernesto Caballeiro. I Ernesto Caballeiros hjem har politiet fundet tre kvinder dræbt, oplyser politiet i Miami. Tampa Bay Times skriver, at kvinderne var mellem 40 og 80 år gamle. Tampa Bay Times skriver også, at der er tale om barnets mor, bedstemor og oldemor.

Artiklen fortsætter under videoen. 

Ernesto Caballeiro blev efterfølgende fundet død i en bil, mens barnet, Andrew Caballeiro, ikke er fundet.

Politiet har udsendt en amber alert i forbindelse med sagen. Amber alert er et amerikansk alarmsystem, hvor medlemmer af den amerikanske offentlighed bliver bedt om at hjælpe med at finde børn, der frygtes kidnappet.

Sagen startede tirsdag eftermiddag, lokal tid, da politiet i Miami blev kaldt ud til Ernesto Caballeiros hjem. Her havde en pårørende fundet tre kvinder døde, alle dræbt af skud. Det er uvist, hvilket forhold de har haft til barnet og dets far.

Onsdag morgen, lokal tid, blev far og søn efterlyst.

– Vi beder offentligheden om hjælp til at finde ham og barnet af frygt for hans velbefindende, lød det fra politiet tirsdag aften.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu