Tre mænd sigtet for drabsforsøg i Tyskland

10. september 2019 19:21 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Offeret er i kritisk tilstand.

Tre mænd sigtet for drabsforsøg i Tyskland
Tre mænd er fængslet for drabsforsøg i Tyskland. Arkivfoto: Colourbox.
Del:

Tre mænd med bopæl i Danmark er blevet varetægtsfængslet sigtet for drabsforsøg i Flensborg. Det skriver avisen Flensburger Tageblatt ifølge Jydskevestkysten.

De tre skal foran et diskotek i Flensborg have mishandlet en lokal 40-årig mand i en sådan grad, han var – og er – i livsfare. Han blev blandt andet sparket flere gange i hovedet.

Episoden fandt sted søndag morgen. De tre fængslede, der var i selskab med to andre mænd,  kom her op at skændes med den 40-årige. Hvorfor vides ikke.

Artiklen fortsætter under videoen

Det endte med, den 40-årige blev slået i jorden – og altså sparket.

På trods af, de fem stak af, blev de senere anholdt. To er blevet løsladt.

Ifølge avisen er den 40-årige i kritisk tilstand.

De fængslede er 39 og 40 år.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu