ANNONCE

Tre unge døde med coronavirus

8. december 2020 14:09 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

2150 er konstateret smittet det seneste døgn. Syv er døde.

Tre unge døde med coronavirus
2.150 danskere er blevet smittet med coronavirus det seneste døgn. Foto: Scanpix

Danmark har nu rundet 900 corona-relaterede dødsfald.

Det fremgår af dagens opdatering fra Statens Serum Institut. 2150 er konstateret smittet inden for det seneste døgn, mens syv er døde. Det samlede dødstal er nu 901.

Der er 82 nyindlæggelser, mens 56 enten er udskrevet eller døde. Dermed er i alt 354 nu indlagt. Det er det højeste antal siden foråret, hvor det højeste antal man nåede var 535.

Der er i alt foretaget 8.053.758 tests.

Tre unge døde

Af Statens Serum Instituts ugentlige opgørelse fremgår det, at to kvinder i aldersgruppen 30-39 er døde med coronavirus inden for de seneste to uger.

Dermed er i alt tre i aldersgruppen døde med coronavirus, siden virusset kom til landet. Disse tre er de eneste under 50 år, der er døde med coronavirus i Danmark.

Af Statens Serum Instituts opgørelse fremgår det, at begge kvinder også led af underliggende sygdomme; det er uvist hvilke. M

Dyster forudsigelse

Statens Serum Institut (SSI) forudser 4000 daglige smittede inden jul, hvis smittespredningen fortsætter som nu.

Det viser en fremskrivning af epidemien, som SSI i fredags lavede til regeringen. Det skriver DR.

Prognosen er forbundet med en betydelig usikkerhed og er baseret på en antagelse om, at smitten bliver ved med at sprede sig i samme takt som nu.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu