ANNONCE

Treårig fundet

6. oktober 2020 11:33 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk og Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

En treårig dreng forsvandt i en skov. Nu har et vidne fundet ham.

Treårig fundet
Det var et vidne, der fandt den treårige dreng, der forsvandt under en udflugt i en skov. Foto: Elo Christoffersen/ Genre

Opdatering klokken 13.15: 

Der er glædeligt nyt i sagen om den treårige dreng, der under en udflugt med sin børnehave forsvandt i en stor skov.

Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser, at den treårige er fundet af et vidne. Den treårige havde forladt skoven, hvor politi, politihunde og forsvaret ledte efter ham.

Den treårige er blevet genforenet med sine forældre.

Newsbreak.dk har fjernet navn og billede af den tidligere efterlyst, da han er fundet i god behold. 

Opdateret artikel klokken 13.03: 

Syd- og Sønderjyllands Politi takker for den store interesse fra borgere i eftersøgningen af den treårige. Selv om der er mange, der gerne vil hjælpe, så frabeder politiet sig den hjælp.

Det skyldes blandt andet at de politihunde, der allerede er tilknyttet eftersøgningen, skal have plads og ro til at gå spor.

Sådan skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

Politiet opfordrer derfor til, at borgere med intention om at lede efter den treårige dreng holder sig væk fra det skovområde i Stursbøl Plantage, som han er forsvundet i.

Opdateret artikel klokken 12.28: 

Nu er Forsvaret også en del af eftersøgningen efter den treårige dreng.

Forsvaret oplyser på Twitter, at de deltager i eftersøgningen med en Fennec-helikopter, der muligvis kan hjælpe med at finde frem til den treårige dreng, der er forsvundet på en udflugt med børnehaven.

Original artikel: 

En treårig dreng på udflugt med sin børnehave er tirsdag formiddag blevet væk.

Han har ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi været væk i mere end en time.

Børnehaven var på udflugt ved Torskovvej i Sommersted.

Politiet søger med hunde på stedet. Plantagen, hvor han er blevet væk, hedder Stursbøl Plantage

“Drengen hedder xx og beskrives som lyshåret og iført mørkegrøn jakke, blå regnbukser og camouflagefarvede sneakers”, skriver politiet.

Ser du ham, ring 114.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu