ANNONCE

Trist dag: Snart bliver vejret meget bedre

20. august 2019 05:43 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk

Fra onsdag er der udsigt til en bedring i vejret, forudsiger Danmarks Meteorologiske Institut.

Der er ikke meget nyt under solen, når det kommer til vejret den 20. august 2019.

Det kommer således på mange måder til at minde om det mandagens vejr; nemlig med spredte byger og med mulighed for en smule sol.

Det fortæller vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), Anja Bodholdt, til Newsbreak.dk.

– Fra morgenstunden vil der være skyer med byger over Jylland, mens det er stort set skyfrit over Fyn og Sjælland. Det varer dog ikke ret længe før bygerne trækker over resten af landet, så der også kommer byger mod øst, siger Anja Bodholdt.

Vejret den 20. august 2019: Risiko for torden

Bygerne kan lokalt indeholde torden, og det kan kortvarigt også regne kraftigt, oplyser Anja Bodholdt.

– Vejret kommer generelt til at være lidt i samme dur som i går – men der kommer nok en anelse færre byger, siger meteorologen.

Temperaturen kommer til at ligge på mellem 18 og 22 grader, og vinden bliver let til frisk fra en sydvestlig og vestlig retning.

Onsdag bliver bedre

Hvis nogle danskere går og venter på, at der snart kommer lidt mere sommerligt vejr til landet – så er der godt nyt fra DMI.

Allerede onsdag ser det nemlig ud til, at vejret arter sig mere efter årstiden.

– Der ligger en højtryksryg, som gør, at vejret stabiliserer sig, og der kommer færre byger. Måske kan der komme få byger fra morgenstunden, men ellers vil det holde stort set tørt, og der vil komme lidt eller nogen sol, siger Anja Bodholdt.

Hun oplyser dog, at den relative forbedring i vejret onsdag kun er en forsmag på weekenden, der byder på endnu mere sommerligt vejr.

Newsbreak.dk har tidligere skrevet om det gode weekendvejr, som du kan læse mere om i denne artikel:

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu