ANNONCE

Truede konen på livet: Mand anholdt

2. april 2021 06:11 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk og Ritzau Info

Politi vurderede, at sag om trusler kunne udvikle sig i en forkert retning og satte ind med større styrke

Truede konen på livet: Mand anholdt
Den 43-årige mand blev anholdt fredag aften. Foto: Øxenholt Foto.

Det var på grund af trusler på livet mod sin kone, at Østjyllands Politi torsdag rykkede massivt ud til en adresse i Risskov i det nordlige Aarhus for at forhandle med en 43-årig mand. Manden blev torsdag aften anholdt uden situationen udviklede sig.

Konen var på det tidspunkt undsluppet med parrets etårige barn – men en treårig søn befandt sig stadig i huset.

Det fortæller vagtchef Flemming Lau ved Østjyllands Politi fredag morgen til Ritzau.

Manden er anholdt og sigtet for at true sin 42-årige kone på livet.

Ulovligt våben

Politiet fik en anmeldelse torsdag eftermiddag om et ulovligt våben på en adresse i området og rykkede derfor talstærkt ud med både forhandlere og en dronepilot.

Det var den 42-årige kvinde, der havde anmeldt manden, efter at det var lykkedes hende at flygte fra adressen.

– På et tidspunkt falder manden i søvn, og hun flygter så med deres fælles etårige barn.

– Hun fortæller os, at han er påvirket af narko og tilsyneladende skulle have et våben på adressen, siger vagtchefen.

Treårig dreng i huset

Sagen havde den skærpende omstændighed, at parrets treårige dreng stadig var i huset, efter at kvinden var flygtet. Derfor satte politiet ind med større styrker for at imødegå alle mulige scenarier, fortæller vagtchefen.

– Vi vurderede, at der var potentiale for, at det kunne udvikle sig. Så vi sætter en større aktion i værk for at sikre, at ingen kommer til skade, siger Flemming Lau.

Ved hjælp af forhandlere får politiet kontakt med manden i huset, og får ham ud, uden at nogen kom til skade, siger politiet.

Herefter blev den 43-årige mand anholdt. Fredag morgen er manden fortsat i politiets varetægt, hvor der skal tages stilling til, om han skal for en dommer.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu