ANNONCE

Trump: -Jeg havde det ikke godt

4. oktober 2020 08:47 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk og Ritzau Info

Trump ser frem til at vende tilbage til valgkampen, som han vil afslutte på samme måde, som han startede den.

Trump: -Jeg havde det ikke godt
I en video på Twitter siger præsident Donald Trump, at han ser frem til at vende tilbage til valgkampen, som han vil afslutte på samme måde, som han startede den. Foto: The White House/Reuters

Donald Trumps tilstand forværrede sig fredag så meget, at hans medarbejdere var alvorligt bekymret for præsidenten. Det oplyser en af Trumps nærmeste medarbejdere, stabschef Mark Meadows, i et interview med Fox News.

– I går morges var vi virkelig bekymret. Han havde feber og hans iltmætning faldt hurtigt, siger Mark Meadows ifølge nyhedsbureauet dpa.

Meadows oplyser ikke, hvor stort et fald i blodets mætning af ilt, der var tale om. Derimod fortæller han, at siden forskrækkelsen fredag er Trumps tilstand forbedret i helt utrolig grad. Det samme siger præsidenten selv i en video.

Havde det ikke godt

I sin første video fra hospitalet fortæller den coronaramte præsident Donald Trump, at han har gjort fremskridt under sit ophold på militærhospitalet Walter Reed, hvortil han blev fløjet med helikopter.

– Jeg kom her til, og jeg havde det ikke så godt. Jeg har det meget bedre nu. Vi arbejder hårdt for at få mig på toppen igen, siger Trump i den fire minutter lange video, han har offentliggjort på Twitter lørdag aften lokal tid.

– Jeg vender tilbage. Jeg tror, at jeg vender tilbage snart. Og jeg ser frem til at afslutte kampagnen på samme måde, som den blev startet, siger han.

Førstedame Melania Trump er også testet positiv for coronavirus. Trump fortæller, at førstedamen “håndterer det rigtig flot”.

Kan være afgørende

Selv om Trump og hans allierede har forsøgt at fremstille et billede af en præsident, der er stort set upåvirket af coronasmitten, så anerkender Trump i videoen, at de næste par dage kan være afgørende.

– Man ved ikke, hvad der vil ske i løbet af de næste par dage. Så jeg går ud fra, at det er den egentlige test. Så vi får at se, hvad der kommer til at ske i løbet af de næste par dage, siger han.

Sent lørdag aften lokal tid oplyser præsidentens læge, Sean Conley, at Trump er feberfri og i bedring, ligesom at præsidenten ikke har brug for ekstra ilt. Men han er endnu ikke ude af farezonen, fortæller lægen.

– Selv om han endnu ikke er ude på den anden side, så er holdet fortsat forsigtigt optimistisk. Han har arbejdet det meste af eftermiddagen og været oppe og bevæget sig rundt i sin hospitalssuite uden problemer, sagde han.

Ifølge Sean Conley vil Trumps behandling med lægemidlet Remdesivir fortsætte søndag.

Trump fik lørdag sin anden dosis af det antivirale middel uden komplikationer.

Særdeles tilfreds

Tidligere lørdag fortalte Sean Conley, at præsidenten har det “rigtigt godt”. Foran journalister uden for Walter Reed-hospitalet fortalte Conley, at han er “særdeles tilfreds” med de fremskridt, Trump gør.

Tidligere på dagen havde flere amerikanske medier citeret en unavngiven kilde med kendskab til præsidentens tilstand, som tegnede et noget andet billede af situationen.

Denne kilde fortalte således, at Trumps tilstand har været “meget bekymrende” i de seneste 24 timer, og at de næste 48 timer bliver afgørende i forhold til behandling. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Trump og hans hustru, førstedame Melania Trump, blev torsdag aften lokal tid testet positive for coronavirus. Fredag blev den 74-årige præsident flyttet fra Det Hvide Hus til militærhospitalet Walter Reed i delstaten Maryland uden for forbundshovedstaden, Washington D.C. Det er uvist, hvornår lægerne mener, at Trump kan forlade hospitalet.

Fakta

Hvad sker der hvis en kandidat trækker sig?

Det er aldrig sket, at en amerikansk præsidentkandidat er død eller har måttet trække sig fra kampen om Det Hvide Hus tæt på et valg.

Ikke desto mindre har den coronasmittede præsident Donald Trumps indlæggelse blot en måned før valget rejst spørgsmålet om, hvad der sker i sådan et tilfælde.

Donald Trump er 74 år, og mens hans modstander, Joe Biden, efter sigende er ved relativt godt helbred, er han som 77-årig den ældste præsidentkandidat i USA nogensinde.

Her kan du blive klogere på eventuelle scenarier, hvis en kandidat må trække sig:

* Udskyde præsidentvalget?

Usandsynligt. Det er Kongressen, der har fastsat valgdatoen, og denne er planlagt til tirsdagen efter den første mandag i november i henhold til amerikansk lov, hvilket i år vil sige tirsdag 3. november.

I tilfælde af en udsættelse er det noget, som både det republikanskstyrede Senat og Repræsentanternes Hus, hvor Demokraterne har flertal, skal blive enige om.

Iagttagere peger på, at det er usandsynligt, at et demokratisk flertal ønsker at udskyde valget.

Selv under Den Amerikanske Borgerkrig mellem nord og syd blev valget i 1864 afholdt som planlagt. Her vandt Abraham Lincoln en ny embedsperiode.

* Kan en kandidat udskiftes?

Både Det Republikanske Parti og Det Demokratiske Parti har egne regler, der beskriver, hvordan man udfylder en ledig præsidentkandidatplads, hvis sådan en skulle opstå.

I Republikanernes tilfælde kan de 168 medlemmer af Republikanernes Nationale Komité (RNC) stemme for at vælge en afløser.

RNC kan også bede konventet og dets flere end 2500 delegerede om at mødes igen og vælge en ny kandidat. Dette virker dog usandsynligt som følge af tidspresset.

I begge scenarier kræver det et simpelt flertal at vælge en ny kandidat.

I Demokraternes tilfælde kan en ny kandidat vælges af de knap 450 medlemmer af Demokraternes Nationale Komité.

* Kan en ny kandidat nå at komme på stemmesedlen?

Sandsynligvis ikke. Stemmesedlerne er allerede printet, og flere end 3,1 million amerikanere har allerede brevstemt.

* Hvad med valgmandskollegiet?

Mens USA godt nok afholder et valg, så vælges præsidenten ikke direkte af vælgerne, men af et flertal af de 538 medlemmer af valgmandskollegiet.

De er fordelt i delstaterne efter staternes befolkningstal. De mindste stater har tre valgmænd, mens den største, Californien, råder over 55 valgmænd.

Der skal 270 valgmandsstemmer til at vinde valget.

Intet i den amerikanske forfatning siger, at valgmændene skal stemme på den ene eller anden måde, men USA’s højesteret slog i juli fast, at delstaterne kan give bøder til såkaldte “troløse valgmænd”, der ikke respekterer afstemningsresultatet.

Medlemmerne af valgmandskollegiet træder sammen i deres respektive delstater den første mandag efter den anden onsdag i december, som denne gang er mandag 14. december. Her stemmer de om en præsident og en vicepræsident.

Hvis en kandidat dør eller trækker sig, inden valgmandskollegiet afgiver sine stemmer, kan tingene blive rodet.

I sådan et tilfælde kommer individuelle delstatslove i spil, men begge partier kan teoretisk set bede sine vælgere om at stemme om en anden kandidat.

6. januar 2021 vil Kongressen bekræfte resultatet, og vinderen vil blive taget i ed som præsident 20. januar.

Kilde: AFP

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu