ANNONCE
Politiet i Arizona har fundet en tunnel under en tidligere KFC restaurant. Tunnelen strækker sig helt fra Arizona og til Mexico. Politiet er ret sikker på, at tunnelen er blevet brugt til at smule stoffer under grænsen. Det skriver CBS News.
Homeland Security har sagt, at tunnelen blev fundet 13. august, efter ejeren af den tidligere KFC blev stoppet af lokalpolitiet.
En politihund gjorde betjentene opmærksomme på to værktøjskasser i mandens varevogn. Inde i dem fandt betjentene hele 118 kilo amfetamin, seks gram kokain, tre kilo fentanyl, 13 kilo hvid heroin og seks kilo brun heroin.
Fentanylen alene svarede til tre millioner doser.
Tidligere den dag var manden blevet set, mens han flyttede værktøjskasser fra den gamle KFC. Han ejer selv bygningen, der engang blev brugt som fastfood-restaurant.
Efter det kæmpemæssige fund af stoffer, undersøgte politiet den tidligere restaurant samt mandens hjem. Da de undersøgte den tidligere KFC fandt de en indgang til en tunnel i køkkenet.
Tunnelen er 20 centimeter bred, 7 meter dyb og 180 meter lang. Den ender under et hjem i Mexico.
På den mexicanske side af tunnelen kan man komme ned til den ved en faldlem under en seng.
Politiet tror, at stoffer blev smuglet gennem tunnelen ved hjælp af et reb.
ANNONCE