ANNONCE

Tv-par tilbage på skærmen hos konkurrent

1. august 2019 12:32 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Gift ved første blik-parret Michael og Kathrine Harders har søgt hjælp i et TV 2-program, fordi det var en unik mulighed.

Mange fulgte intenst med da Michael og Kathrine sagde ja til hinanden for åben skærm – og uden at kende hinanden – i DR-programmet Gift ved første blik. De endte med at blive sammen, og har siden oplevet meget i deres parforhold.

Nu tager de skridtet videre og det indebærer, at ægteparret har søgt hjælp på en konkurrerende kanal.

Nyt TV-program

Michael og Kathrine Harders er igen aktuelle på tv. De medvirker nemlig i den nye omgang af TV 2-programmet Beliggenhed, Beliggenhed, Beliggenhed.

Af programmets to eksperter og værter Christian Borregaard og Sara Lygum får parret hjælp til at finde en lejlighed i Aarhus, lyder det af programomtalen.

Parret teasede allerede i starten af maj for, at de var tilbage på tv-skærmen, men først nu er det blev afsløret, at de medvirker i boligprogrammet, der sendes den 14. august.

Unik mulighed

For Michael og Kathrine Harders var Beliggenhed, Beliggenhed, Beliggenhed en hjælp til at tage det næste skridt i deres forhold.

– Vi følte, at 3xBeliggenhed var en fantastisk og unik mulighed for at komme videre med det næste skridt i vores parforhold: Nemlig at finde drømmeboligen. Siden vi ikke har købt noget før, var det særligt interessant for os at få eksperthjælp fra Christian og Sara, skriver Michael Harders i et mailsvar til Newsbreak.dk.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Parret nyder lige nu en ferie, der blandt andet har taget dem til Cambodia og Bali.

Den 14. august afsløres det, om parret har fundet deres første fælles bolig med hjælp fra eksperterne, eller om de stadig er på jagt.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu