ANNONCE

Tvinger eks til at drikke forgiftet kakao

11. september 2020 16:18 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

I dag faldt dommen over en 45-årig mand.

Tvinger eks til at drikke forgiftet kakao
En mand er fredag blevet idømt fængsel for drabsforsøg på sin ekskæreste. Blandt andet ved at tvinge hende til at drikke forgiftet kakao. Arkivfoto: Colourbox.

En 45-årig mand fra Næstved blev fredag ved et nævningeting dømt for at have forsøgt at slå sin tidligere ægtefælle ihjel.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.

Den 45-årig havde den 22. oktober sidste år – i forlængelse af, at parterne havde ophævet samlivet – med en kniv truet sin ægtefælle, en 45-årig kvinde, til at drikke noget kakao med flere slags medicin, så kvinden kom i livsfare.

Da kvinden, som var bedøvet af medicinen, efterfølgende lå på en seng, satte den domfældte sig overskrævs på hende og skar hende talrige gange i underarmen med en kniv, så hendes liv kom i fare også som følge af knivlæsionerne.

Det lykkedes kvinden at flygte ud af et vindue og få kontakt til en nabo for at få hjælp.

Flertal

Et flertal af rettens medlemmer mente, at der var tale om skærpende omstændigheder og fastsatte straffen til fængsel i syv år.

Et mindretal stemte for at fastsætte straffen til seks år, som er udgangspunktet i sager om forsøg på manddrab.
Straffen blev herefter fastsat til syv års ubetinget fængsel.

Den domfældte, der efter dommen blev fortsat varetægtsfængslet, ankede på stedet.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu