Tyskere fanget i meterhøje bølger

11. august 2019 10:46 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Et par ungersvende fra Tyskland trodsede Vesterhavet lørdag aften - trods meterhøje bølger.

Tyskere fanget i meterhøje bølger
To tyskere hoppede i vandet lørdag, hvor der var kraftige bølger. Dette billede er dog taget under stormen Knud. Arkivfoto: Scanpix

To unge tyskere kom lørdag aften i karambolage med Vesterhavet. Om det var uvidenhed eller ungdoms vovemod er uvist, men i hvert fald måtte myndighederne tilkaldes, skriver Nordjyske. 

Et vidne opdagede de to mænd, der på det tidspunkt var omkring 100 meter ud for kysten ved Vorupør, og det lignede altså, at de to var i problemer – blandt andet fordi bølgerne var meterhøje.

Vedkommende ringede 112.

Både politi, beredskab, redningsbåd og en redningshelikopter blev indsat, men det lykkedes de to mænd at komme i land ved egen hjælp. De slap med nogle skrammer, fordi de var blevet kastet ind mod nogle sten.

– Det var meterhøje bølger derude, fik jeg melding om, sagde vagtchef René Pagh fra Midt- og Vestjyllands Politi til Nordjyske sent lørdag aften.

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) oplyser søndag morgen til Newsbreak.dk, at der kan forventes høj kuling i det nordvestlige Jylland, så det kan godt ske, du skal holde dig fra havsvømmeriet også i dag.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu