ANNONCE

Tyv var bevæbnet med vinkelsliber

29. august 2019 14:08 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

En kvinde forsøgte at stjæle et løbehjul i Aarhus Centrum. Til det benyttede hun sig af en vinkelsliber.

Tyv var bevæbnet med vinkelsliber
En 27-årig mand fik stjålet sit el-løbehjul. Han hørte pludselig lyden af en vinkelsliber. Foto: Scanpix

En 27-årige mand var en tur i fitnesscentret, da han pludselig hørte lyden af en vinkelsliber gennem vinduet. Det fik ham til at kigge ud, hvor han kunne konstatere, at hans el-løbehjul var væk.

En kvinde stod på pladsen, hvor han havde parkeret løbehjulet. Den 27-årige konfronterede straks kvinden.

Men hun var ikke lige til at bide skeer med, fremgår det af døgnrapporten fra Østjyllands Politi.

Stjålet el-løbehjulet

Manden havde, da han ankom til fitnesscentret parkeret sit el-løbehjul og låst det fast til et cykelstativ med en kæde.

Men da han hører lyden af en vinkelsliber, kigger han ud og opdager at løbehjulet er væk.

På pladsen, hvor løbehjulet var parkeret, stod der i stedet en kvinde.

Konfronterede kvinden

Han løb ud for at konfronteret kvinden, der havde en sort taske over skulderen.

Den 27-årige tog fat i kvindens skulder, mens en mand kom anstigende bagfra, for at sige, at den 27-årige ikke skulle tage ved kvinden.

Da den 27-årige igen vender ansigtet mod kvinden, sprøjter hun peberspray i hovedet på den 27-årige.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Kvinden og manden løber derefter væk fra området sammen. De løber mod Ceres-byen.

Mand og kvinde

Østjyllands Politi efterlyser nu de to personer.

Kvinden, der så dansk ud af udseende, beskrives som væren mellem 28 og 33 år gammel. Hun er mellem 170-175 centimeter høj og spinkel af kropsbygning.

Hun er lys i huden og har brunt hår. Desuden har hun et smalt ansigt og en spids hage.

Kvinden talte dansk med accent, og hun var iført en sort jakke og mørkt tøj. Med sig havde hun også en sort taske med mønster, hvor der var en peberspray i.

Manden beskrives som ikke etnisk dansk af udseende. Han er imellem 30 og 35 år gammel.

Han er af almindelig korpsbygning, havde sort fuldskab og var iført en sixpence.

Hvis du ser dem, kan du kontakte Østjyllands Politi på 114.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu