ANNONCE

Ubåd rammer stort fragtskib

9. februar 2021 10:32 | Af: Claus Jessen, cj@newsbreak.dk

Var under uddykning, da det gik helt galt

Ubåd rammer stort fragtskib
Foto af ubådens skader på tårnet. Foto: Den japanske kystredningstjeneste

Det gik helt galt, da en japansk ubåd mandag gik op til overfladen i Stillehavet.

Ubåden ramte direkte ind i et stort fragtskib, oplyser TV-stationen CNN.

Tre personer kom lettere til skade i ubåden Soryu. Billeder fra den japanske kystredningstjeneste viser, at ubåden har skader på tårnet og de stabilisatorer, der er monteret på tårnet.

Kan ikke dykke

CNN har bedt ubådseksperten Bradley Martin analysere fotografierne af ubåden.

-Jeg vil ikke betegne skaderne som mindre. Ubåden kan ikke dykke, og den kan ikke kommunikere, lyder det fra Bradley Martin.

Der skete ikke skader på fragtskibet Ocean Artemis, der er indregistreret i Hong Kong.

65 mand

Ubåden Soryu blev søsat i 2009, den er dieseldrevet og har en besætning på 65 mand.

Den japanske forsvarsminister har dybt beklaget det utilsigtede ‘angreb’ på fragtskibet.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu