ANNONCE

Udbrændt: Her startede branden

8. marts 2020 09:57 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Et pillefyr blev overophedet og antændte et fyrrum.

En pludselig overophedning fik et pillefyr til at bryde ud i lys lue, vurderer Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi efter en brand i et hus på Bygaden i Køng mellem Næstved og Vordingborg.

(Artiklen fortsætter under videoen)

Vagtchef ved politiet, Ole Hald, fortæller Newsbreak.dk, at anmeldelsen kom klokken 01.19, og på det tidspunkt var der allerede flammer.

– Fyrrummet, hvor et pillefyr stod, er udbrændt, siger Hald.

Heldigvis står fyrrummet adskilt fra resten af huset, og flammerne kunne således begrænses hertil. Derfor har der ingen fare været for personer i eller i nærheden af huset.

Ole Hald fortæller, at politiet gennemførte brandundersøgelser og kunne konstatere, at der er tale om et såkaldt “hændeligt uheld”.

Det vurderes altså, at pillefyret pludselig blev så overophedet, at der gik ild i.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu