Udbrændt: Kvinde opdagede flammerne

7. februar 2019 10:27 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

Natten til torsdag udbrændte et kolonihavehus i Svendborg.

Video: Local Eyes.

Et kolonihavehus ved Havelund i Svendborg blev natten til torsdag ædt af flammerne.

Klokken 04.05 tidligt torsdag morgen blev beredskabet ifølge TV2 Fyn alarmeret om branden – og da de nåede frem var kolonihavehuset overtændt.

Se flere videoer på Local Eyes

– Det var næsten nedbrændt, da vi kom frem og det var meget slemt skadet, siger vagtchef ved Fyns Politi, Thomas Bentsen til TV2 Fyn.

Det var en kvinde, der alarmerede politiet om branden. Politiet vil gerne høre fra vidner, der kan have set noget mistænktsomt.

– Der er ikke umiddelbart nogen naturlig antændelseskilde i nærheden, så det vil vi gerne kigger nærmere på. Men kolonihavehuset er så beskadiget, at vi ikke kender brandårsagen endnu, forklarer Thomas Bentsen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu