ANNONCE

Udenrigsministeriet åbner for flere lande

2. juli 2020 16:32 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Men danskere skal helst ikke rejse den modsatte vej.

Udenrigsministeriet åbner for flere lande
Thailand er blandt de lande, der åbnes for indrejse fra - det gælder dog ikke den anden vej. Foto: Scanpix

Danmark åbner nu for indrejse for turister fra en række lande.

Det drejer sig om Australien, Canada, Japan, New Zealand, Sydkorea og Thailand. Det skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

Feriehungrende danskere bør dog ikke få forhåbningerne op om en tur til Australien eller Thailand lige med det første. Og det er der en god grund til.

Det kommer vi tilbage til.

For danskere kan i mellemtiden glæde sig over, at rejsevejledningerne for de svenske regioner Kronoberg og Blekinge – i tillæg til Västerbotten – lempes. Derfor frarådes ikke-nødvendige rejser til disse regioner ikke længere.

Det samme gælder Andorra, Monaco, San Marino og Vatikanstaten/Den Hellige Stol, der fremadrettet er omfattet af den fælles europæiske rejsemodel og dermed er åbne for turistrejser.

Ændringerne gælder allerede fra 2. jui.

Derfor skal du ikke tage til Thailand

Australien, Canada, Japan, New Zealand, Sydkorea og Thailand har det til fælles, at de stadig har indrejserestriktioner eller karantænekrav for danske rejsende.

Derfor forbliver landene “orange” i en dansk rejsevejledningskontekst.

Det betyder, at man fraråder alle ikke-nødvendige rejser hertil – og det samme gælder resten af verden uden for EU/Schengen og UK.

Udenrigsministeriet åbner dog for at ændre landenes rejsevejledning til gul, hvis de løfter deres restriktioner og karantænekrav.

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu