Udgav sig for at være taxa-chauffør – voldtog to kvinder

20. oktober 2018 22:20 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Nu er manden dømt.

Udgav sig for at være taxa-chauffør - voldtog to kvinder
To kvinder blev ofre i sagen efter stort set samme mønster. Arkivfoto.

En 33-årig mand er blevet idømt livsvarigt fængsel for at udgive sig for at være taxa-chauffør for så at kidnappe kvinder, der satte sig ind i hans bil i den tro, at han kørte for selskabet Uber i byen Buckhead i USA. Det skriver mediet AJC.

Manden hedder Gabriel Rendon-Villasana, og han er dømt for at have voldtaget mindst to kvinder. I begge tilfælde satte ofrene sig ind i hans bil i selskab med andre, der blev sat af først. Gabriel udførte forbrydelserne, da han var alene i bilen med kvinderne.

Begge kvinder vidnede  mod den tiltalte i retten.

– Han smed mine rettigheder som menneske til siden. Konsekvenserne af at gå i byen skal være tømmermænd, hovedpine og kvalme. Ikke voldtægt, kidnapning og overfald, sagde en af kvinderne, ifølge AJC.

En af sagerne er fra 2015. En 19-årig kvinde blev kidnappet og siden fundet af en borger, der hjalp hende. Mere eller mindre samme episode gentog sig nogle måneder senere. Denne gang gik det ud over en 22-årig kvinde.

Politiet fandt syv par brugte kvindetrusser i mandens bil, da den blev gennemsøgt af politiet, og Gabriel Rendon-Villasana blev i sidste ende dømt for 10 andre forbrydelser foruden de to tilfælde af kidnapning, vold og voldtægt.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu