500 børn dræbt eller såret

Irak er et af de lande, hvor der i dag ligger fleste landminer og ikke-eksploderede sprængstoffer

Hoshyar Ali, som mistede begge ben i en landmineeksplosion, indsamler sammen med andre deaktiverede miner i udkanten af den kurdiske by Halabja i Irak(Arkivfoto).
Hoshyar Ali, som mistede begge ben i en landmineeksplosion, indsamler sammen med andre deaktiverede miner i udkanten af den kurdiske by Halabja i Irak(Arkivfoto).
Udgivet Opdateret

Over 500 børn er blevet dræbt eller lemlæstet af landminer og ikke-eksploderede granater i de seneste fem år, anslår FN's børnefond, Unicef, og FN's minerydningsteam, Unmas.

Over 80 procent af ofrene er drenge. Drenge arbejder ofte som hyrder eller indsamler metal og jern for at sælge det, anfører Unmas.

Irak er et af de lande, hvor der i dag ligger fleste landminer og ikke-eksploderede sprængstoffer - navneligt ved grænseområderne op mod Iran, Kuwait og Saudi-Arabien, hvor der har været krigshandlinger i de seneste fire år.

Skaber lidelse

- Et område på mere end 3225 kvadratkilometer er forurenet med ikke-eksploderede sprængstoffer, hedder det i en fælles erklæring fra Unmas og Unicef.

- Selv om Irak ikke har været præget af åben konflikt de seneste år, vil ikke-eksploderede eksplosiver fortsat skabe lidelser i mange år fremover, siger FN-organisationerne.

Til sammenligning har de otte kommuner på Fyn et samlet areal på omkring 3100 kvadratmeter ifølge Danmarks Statistik.

Kæmpede mod IS

Irak udkæmpede en krig med Iran mellem 1980-1988. Derefter fulgte Golfkrigen, som blev udløst af invasionen af Kuwait i 1990.

Med støtte fra en international koalition udkæmpede det irakiske militær mellem 2014 og 2017 en krig mod jihadistgruppen Islamisk Stat.

Vil styrke tryghed

Unicef og Unmas opfordrer indtrængende "alle parter til at accelerere enhver bestræbelse på at rydde landminer og rester af eksplosive stoffer samt at styrke hjælpen til minerydning og til værn af børns ret til et sikkert, trygt og beskyttet miljø."

I Afghanistan er der fortsat minefelter i næsten alle former for terræn.

LANDMINE

En landmine er en sprænganordning der er nedgravet, eller skjult på jordoverfladen, for at danne en spærring for fjendtlige tropper. Der kan skelnes mellem panserminer og personelminer. Langs den jyske vestkyst blev der oprettet flere minefelter under 2. verdenskrig.

Kilde: Wikipedia
Powered by Labrador CMS