Ambassader modtager blodige pakker med dyreøjne

Ukraines ambassader i en række europæiske lande har modtaget mærkelige pakker sølet ind i væsker

Udgivet Opdateret

Adskillige ukrainske ambassader har modtaget "blodige pakker", der indeholder øjnene fra dyr.

Det oplyser udenrigsministeriet i Ukraines hovedstad, Kyiv.

Det kommer efter en serie brevbomber, der er blevet sendt til adresser i Spanien. Blandt andet den ukrainske ambassade i Madrid.

Sølet ind i væske

De pakker, der er sendt til ambassaderne, er sølet ind i en væske med en helt special farve og lugt.

De er havnet på de ukrainske ambassader i Ungarn, Polen, Kroatien og Italien samt generalkonsulater i Napoli og Krakow samt konsulatet i den tjekkiske by Brno. Det oplyser en ukrainsk talsmand.

- Vi er ved at undersøge, hvad der er meningen med budskabet, skriver han på Facebook.

Blev lettere såret 

Den ukrainske udenrigsminister, Dmytro Kuleba, har beordret sikkerheden ved landets ambassader og konsulater skærpet.

Seks brevbomber er blevet fundet i Spanien. Den ene på den ukrainske ambassade onsdag. Her blev en ansat lettere såret, da han tilsyneladende forsøgte at åbne brevet.

Ukraines ambassader i Ungarn, Polen, Kroatien og Italien har fået tilsendt dyreøjne i tilsølede pakker. Ukraine er ved at undersøge hvorfor.
Ukraines ambassader i Ungarn, Polen, Kroatien og Italien har fået tilsendt dyreøjne i tilsølede pakker. Ukraine er ved at undersøge hvorfor.
Powered by Labrador CMS