Angrebet af pitbulls: Kæmper for livet

Det gik grueligt galt hos den lille drengs babysitter

Udgivet Opdateret

En syv måneder gammel baby har kæmpet for sit liv i over en uge, efter to pitbulls gik til angreb på ham. 

Den lille dreng ved navn Semaj er indlagt i kritisk tilstand på hospitalets intensivafdeling. 

Det skriver People

Det var hos drengens babysitter i Washington D.C., at det gik grueligt galt den 3. november. 

Under pasningen blev han overladt til en fremmed voksen, mens babysitteren forlod huset for at ordne nogle ærinder. Herefter blev han angrebet af hundene.

Kvinde i kritisk tilstand

Efter angrebet blev babyen hastet på hospitalet og indlagt med kraniebrud og andre alvorlige skader, som han er blevet opereret for. 

En kvinde, der angiveligt er datter til ejeren af de to pitbulls, kom ligeledes alvorligt til skade i forbindelse med angrebet. Hun er også i kritisk tilstand. 

Politiet efterforsker den frygtelige sag. Årsagen til hundenes angreb er endnu ukendt. 

Familien til Semaj har startet en indsamling på GoFundMe

Blot syv måneder gamle Semaj kæmper for livet på hospitalets intensivafdeling.
Blot syv måneder gamle Semaj kæmper for livet på hospitalets intensivafdeling.
Powered by Labrador CMS