Beder om mere hjælp fra USA

I en halv time lørdag drøftede USA's præsident blandt andet spørgsmål om sikkerhed med Ukraines præsident

Udgivet Opdateret

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har spurgt USA's præsident om mere hjælp, i takt med at Ukraine kommer under voksende pres fra russiske styrker.

Det er sket i et telefonopkald mellem Zelenskyj og præsident Joe Biden lørdag.

- Som en del af den vedvarende dialog havde jeg en ny samtale med USA's præsident. Dagsordenen indeholdt spørgsmål som sikkerhed, økonomisk støtte til Ukraine og fortsættelsen af sanktionerne mod Rusland, skriver Zelenskyj på Twitter.

Ifølge Det Hvide Hus varede opkaldet omkring en halv time.

Øger Ruslands omkostninger

Biden fremhævede i opkaldet de skridt, som USA og dets allierede allerede har taget for "at øge Ruslands omkostninger ved aggression mod Ukraine".

Han kom også ind på de skridt, som private virksomheder har taget, for at isolere Rusland fra resten af verden.

Det gælder for eksempel de amerikanske betalingsgiganter Visa og Mastercard, der tidligere lørdag meddelte, at selskaberne vil standse for russiske betalinger.

Luk luftrummet

Zelenskyj talte også til det amerikanske Senat lørdag. Her opfordrede han USA til enten at lukke luftrummet over Ukraine eller til at hjælpe med at få sendt kampfly til landet, som de ukrainske styrker kan bruge i kampen mod Rusland.

Østeuropæiske Nato-lande har en række russiskproducerede fly til rådighed, som det ukrainske militær er bekendt med.

De stammer fra sovjettiden, men har i flere tilfælde været i brug frem til i dag.

- Der er virkelig brug for de fly. Og jeg vil gøre, hvad jeg kan for at hjælpe regeringen med at facilitere transporten, sagde Senatets flertalsleder, demokraten Chuck Schumer.

Et ukrainsk flag er blevet hejst ved den amerikanske kongresbygning.
Et ukrainsk flag er blevet hejst ved den amerikanske kongresbygning.

Hjælper for 10 mia. dollar

Våben, ammunition og andre militære midler er allerede blevet sendt til Ukraine fra vestlige allierede, som også har indført omfattende sanktioner mod Moskva.

I Kongressen i Washington D.C. er der bred opbakning til at bruge ti milliarder dollar, svarende til knap 67 milliarder kroner, til militær støtte og humanitær hjælp til Ukraine.

KONFLIKTEN I DET ØSTLIGE UKRAINE

Bliv klogere på konflikten i det østlige Ukraine her:

* I 2013 kommer et folkeligt oprør i protest mod præsident Viktor Janukovitj, som nægter at underskrive en aftale om tættere forhold til EU.

* I februar 2014 bliver optøjerne intensiveret. Janukovitj flygter til Rusland, og en provestlig regering tager over.

* I marts 2014 annekterer Rusland halvøen Krim. Prorussere gør oprør i det østlige Ukraine ved grænsen til Rusland.

* Separatisterne i Østukraine erklærer selvstændighed og opretter folkerepublikker i Donetsk og Lugansk.

* EU og USA indfører sanktioner mod Rusland.

* I februar 2015 indgår parterne en aftale om våbenhvile i Hvideruslands hovedstad, Minsk. Aftalen giver blandt andet Østukraine selvstyre, men dette er fortsat ikke sket.

* På et topmøde i Paris mandag den 9. december 2019 bliver Ukraine og Rusland enige om at indgå en våbenhvile i det østlige Ukraine, inden året er omme.

* Aftalen omfatter også en tilbagetrækning af styrker fra ukrainske konfliktområder inden marts 2020 samt en fangeudveksling inden udgangen af 2019.

* Parterne bliver også enige om at holde et nyt topmøde om fire måneder for at gøre status på fredsprocessen.

* Den væbnede konflikt i Ukraine har siden 2014 kostet over 13.000 mennesker livet. Imens er over en million mennesker drevet på flugt.

Kilde: BBC, Reuters, The Wall Street Journal, AFP
Powered by Labrador CMS