Bekræfter: Hun er død

Youtuberen Gabby Petito er død, bekræfter FBI

Ingen ved, hvad der er sket med Youtuberen siden hun talte med Moab City Police Department i Utah. Nu er hendes lig fundet
Ingen ved, hvad der er sket med Youtuberen siden hun talte med Moab City Police Department i Utah. Nu er hendes lig fundet
Udgivet Opdateret

Det var liget af Youtuberen Gabby Petito, der blev fundet i en nationalpark i den amerikanske delstat Wyoming søndag, bekræfter FBI.

Det skriver BBC

Den 11. september blev den 22-årige kvinde meldt savnet efter en tur med sin forlovede, den 23-årige Brian Laundrie.

Ikke set siden

Laundrie ankom til deres hjem i Florida 1. september, men uden Gabby Petito. 

Den 14. august blev politiet i Utah kaldt ud til en sag om mulig partnervold, hvor hun talte med en betjent. Siden ved ingen, hvad der er sket. 

Retsmedicinerne hentyder til, at der er tale om drab uden at komme ind på, hvad der er sket, eller hvilke eventuelle skader kvinden har. 

Lige nu er også hendes forlovede forsvundet. Politiet har interesse i at finde ham, men det til trods har politiet altså ikke sigtet ham for noget. 

Han er ikke vendt tilbage efter en gåtur, som han tog på for flere dage siden. 

Powered by Labrador CMS