Betjente delte billeder af dræbte søstre

De var dræbt af 36 knivstik

Udgivet Opdateret

De blev dræbt af i alt 36 knivstik. To betjente tog billeder af ligene - og delte dem.

Nu er de begge ude af politistyrken.

To betjente delte billeder af to dræbte søstre Bibaa Henry og Nicole Smallman og delte dem på WhatsApp.

Det oplyser Metropolitan Police.

Den ene, Jamie Lewis, blev fyret øjeblikkeligt. Den anden, Deniz Jaffer, havde imidlertid forinden forladt tjenesten. De erklærede sig begge skyldige. 

Bibaa Henry og Nicole Smallman. To betjente tog billeder af de dræbte søstre.
Bibaa Henry og Nicole Smallman. To betjente tog billeder af de dræbte søstre.

Lewis og Jaffer skulle 8. juni 2020 bevogte gerningsstedet, hvor søstrene blev fundet. De valgte at forlade deres post og tage billeder af de dræbte søstre. 

Billederne blev senere delt - både med kolleger og civile borgere.

Sammen med billeder skrev de 'døde tøser'.

- De to mænds opførsel er så pinligt og langt under standarden, vi forventer af vores betjente. Vore tanker går til familie og venner til Bibaa Henry og Nicole Smallman, lyder det fra Helen Ball fra Metropolitan Police. 

Bibaas fødselsdag endte i et veritabelt blodbad.
Bibaas fødselsdag endte i et veritabelt blodbad.

5. juni 2020 skulle Bibaa Henry fejre sin 46. fødselsdag i Fryent Park i London-bydelen Wembley.

Hun havde inviteret sin 27-årige lillesøster og flere venner til festen.

Senere bliver søstrene fundet dræbt.

Bibaa Henry med otte knivstik på kroppen, Nicole Smallman med 28.

Politiet mener, at Bibaa blev fuldstændig overrumplet og dræbt først - stukket otte gange.

Nicole blev ramt 28 gange og et stort antal snitsår på arme, hænder og ben mener politiet er et udtryk for, hun forsøgte at forsvare sig mod sin banemand.

Morderen, Danyal Hussein, havde indgået en kontrakt med djævelen - for at vinde i lotto.

Danyal Hussein blev idømt 35 års fængsel for de to drab
Danyal Hussein blev idømt 35 års fængsel for de to drab

I forsøget på at finde morderen, brugte politiet en metode, der blandt andet fældede The Golden State Killer.

Her søger politiet i offentlige DNA-databaser og forsøger på den måde at finde profiler, familiemedlemmer, der har samme DNA-spor som beviser fundet på gerningsstedet.

Det lykkedes og via yderligere efterforskning finder politiet frem til Danyal Hussein.

Det blod, der blev fundet i parken, blev senere identificeret som hans.

Dræbte for at vinde i lotto

I Husseins hjem fandt politiet årsagen til, Bibaa og Nicole blev myrdet.

Hussein havde lavet en slags kontrakt med djævelen. I den står, han skal ofre mindst seks kvinder på seks måneder.

19-årige Danyal Hussein blev efter fire ugers retssag kendt skyldig i mordene på Sibaa Henry og Nicole Smallman.

Han blev idømt en straf på 35 år for de to drab. 

Nicole blev stukket 28 gange.
Nicole blev stukket 28 gange.

Her køber Hussein mordvåbnene.
Her køber Hussein mordvåbnene.

Dommen over Jamie Lewis og Deniz Jaffer forventes at falde 6. december.

Powered by Labrador CMS