Betjente jagter aggressiv hund

Hunden har blandt andet bidt en kvinde - politiet har affyret skud mod den

Det svenske politi jagter hunden i Norrköping, der ligger cirka 150 km sydøst for den svenske hovedstad, Stockholm. (Arkivfoto).
Udgivet Opdateret

Politiet efterlyser en stor, sort og aggressiv hund i Hageby-kvarteret i Norrköping i Sverige, som sårede tre personer juleaftensdag.

Det skriver det svenske medie Aftonbladet.

Hunden har blandt andet bidt en kvinde.

Har skudt

Politiet har affyret skud i jagten på den onde hund, men det er ikke lykkedes at fange den.

- Vi kan ikke udelukke, at den stadig er på fri fod, siger Johnny Gustafsson, pressechef i politiregion Öst til Aftonbladet.

Kontakt flere gange

Selvom politipatruljer flere gange er kommet i kontakt med hunden, er det lykkedes at komme væk.

Politiet har tilladelse til at aflive dyret, fordi det kan være til fare for offentligheden.

Powered by Labrador CMS